Måske finder du det umiddelbart ligegyldigt, hvilken slags belysning der er i din butik. Lys er vel lys, ikke? Nej, den løsning på lys, du vælger, kan have afgørende effekt på mange forskellige faktorer i butikken. F.eks. har det indflydelse på både medarbejdere, varer og kunder. Her kan du læse lidt om, hvorfor det er vigtigt at sætte sig ind i god butiksbelysning.

Hvilken effekt lyset har

Der er stor forskel på, hvordan man gerne vil have lys hjemme i sit hus og i butikken. Hjemme i stuen skal lyset gerne være lunt og hyggeligt med et gyldent skær, men dette er ikke tilfældet i en butik. I butikken skal varerne belyses optimalt, og derfor er det vigtigt, hvilken slags lys du vælger.

Varerne fremstår bedst muligt, hvis lyset er koldere og kraftigere end det lys, du har i din stue. Dette gør, at man nemt kan se farverne på varerne og læse mærkater og varedeklarationer. Samtidig udstråler et koldere lys, at der er en optimal, kølig temperatur i butikken, så varerne ikke står og sveder.

For kunderne betyder det kolde, kraftige lys, at varerne fremstår tydelige. Det er nemt og overskueligt at få overblik over butikken og dens indhold af varer, hvilket gør det rarere for kunden at handle der. Samtidig skal lyset ikke være for kraftigt, da det ikke må blænde og dermed irritere. Hvis du vælger god LED belysning til din butik, vil disse faktorer opfyldes optimalt.

Lyset har samtidig effekt på medarbejderne. De skal tilbringe mange timer i butikken, modsat kunderne, og lyset er derfor vigtigt for arbejdsforholdene. For at sikre at forholdene er optimale for medarbejderne, skal lyset være klart og koldt, så der ingen problemer bliver med overblik over butikken og opfyldning af varer. Derudover må det ikke virke blændende eller utåleligt for øjnene.

Hvad skal jeg vælge?

Der er mange forskellige muligheder, man kan vælge imellem, når det gælder butiksbelysning. Ovenstående faktorer skal overvejes, inden man vælger. Det populære valg til butiksbelysning er LED spot, enten i form af skinnespots eller enkeltvise spots. Førstnævnte har flere pærer, som kan sprede lyset til forskellige steder af butikslokalet.

Vælger du i stedet enkeltvise LED spots, kan du placere et spot over et spejl, i et hjørne eller andre steder, hvor det vil virke fordelagtigt med et godt lys.

Er du i tvivl om, hvilket slags lys du skal vælge til din butik, anbefales det, at du kontakter en lysleverandør for råd og vejledning.

 

SunFlux ApS

Naverland 15

2600 Glostrup