Hvad gør du som medarbejder, hvis du oplever forskelsbehandling på din arbejdsplads?  Ligebehandlingsloven dikterer, at alle medarbejdere uanset køn skal behandles lige. Derfor bør du være opmærksom på, hvis din arbejdsgiver bryder lovgivningen ved at forskelsbehandle dig. Forskelsbehandling kan tage mange former, og loven indeholder en række regler, der skal sikre, at man som medarbejder ikke bliver udsat for forskelsbehandling. Det betyder, at både mænd og kvinder skal have lige arbejdsvilkår, at dit køn ikke må spille ind i forhold til ansættelse eller afskedigelse eller i forhold til eventuel forfremmelse og uddannelse. Hvis du mener, at din arbejdsgiver ikke overholder lovgivningen på dette område, og du som medarbejder har været udsat for forskelsbehandling, kan du med fordel tage kontakt til en advokat med speciale i forskelsbehandling. Et tilfælde kan for eksempel være, hvis du er blevet udsat for en fyring under barsel eller graviditet, eller hvis du har været udsat for sexchikane eller anden form for kønsrelateret chikane af din arbejdsgiver. Loven om ligebehandling har regler om alt fra direkte og indirekte forskelsbehandling, kønsrelateret chikane, princippet om ligebehandling af mænd og kvinder, princippet om kønsmainstreaming samt sanktioner ved lovovertrædelse. Du bør dog søge juridisk rådgivning, hvis du overvejer at starte en sag mod en arbejdsgiver, der over for dig har overtrådt loven. En advokat vil kunne rådgive dig i sagen, vurdere om arbejdsgiveren reelt har overtrådt gældende regler og love på området og hjælpe med at løfte bevisbyrden.

Advokat i forbindelse med forskelsbehandling

Hvordan defineres forskelsbehandling?

Forskelsbehandling defineres som episoder, hvor en ansat i et arbejdsforhold behandles ringere end sine kolleger på grund af sin køn. Det er gældende i tilfælde, hvor det kan bevises, at en medarbejder af det modsatte køn er eller ville være blevet behandlet bedre. Direkte forskelsbehandling ses ofte i forhold til kvindelige medarbejdere der er gravide eller skal på barsel. Her vil enhver form for negativ forskelsbehandling være i strid med lovgivningen. Indirekte forskelsbehandling gør sig derimod ofte gældende i tilfælde, hvor en bestemmelse eller praksis på arbejdspladsen, som umiddelbart virker neutral, reelt stiller personer af et bestemt køn dårligere end personer af det andet køn. Dette er i strid med loven, medmindre arbejdsgiveren kan godtgøre, at den pågældende praksis eller bestemmelse har et sagligt formål og en objektiv begrundelse. Kønsrelateret chikane er derimod fastlagt som enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med enten seksuelle undertoner eller relation til personens køn finder sted.

Njord
Pilestræde 58
1112 København
Tlf: 33 12 45 22