Det er vigtigt, at du anskaffer dig en boligadvokat, når du skal købe bolig. Uanset om du er førstegangskøber eller blot skal skifte til en ny bolig og sælge den gamle, er det en sikkerhed for dig at få en boligadvokat, der kan hjælpe dig med rådgivning og papirarbejdet i forbindelse med boligkøb. Når du skal købe bolig, er det naturligvis ikke en hvilken som helst type advokat, som kan hjælpe dig. En boligadvokat skal kunne rådgive dig om køb og finansiering, at overskue de forskellige boligtilbud og yde totalrådgivning omkring dit køb. Reelt set skal din advokat kunne holde dig i hånden gennem hele købsprocessen og stå for berigtigelse af handlen, skødeskrivning og udarbejdelse af refusionsopgørelse. Din advokat skal kunne gennemgå købsaftalen, som ofte er på over 100 sider, og gennemskue forbehold og særlige vilkår for boligen. Derfor skal du have fat på en erfaren boligadvokat til at hjælpe dig med købet. Der findes en række professionelle boligadvokater i København såvel som i resten af landet, men det er især i hovedstadsområdet, hvor boligerne er attraktive og ofte sælges ret hurtigt, at du har brug for en advokat der kan styre dig fri af risikoområderne i forbindelse med boligkøb.

Find en god boligadvokat

Undgå faldgruber i dit boligkøb

Den vigtigste opgave for din advokat er at læse købsaftalen igennem og tjekke, at den ikke indeholder vilkår, der gør købet ufordelagtigt eller endda risikofyldt for dig som køber. Dette kan skyldes at tilstandsrapporten har afsløret alvorlige fejl ved boligen, eller at ejendommen er behæftet med gældsbyrder eller servitutter, der gør den problematisk at købe sig ind i. Som regel vil enhver erhvervsadvokat i København, som også agere købsrådgiver inden for boligkøb, sørge for at læse din købsaftale igennem, inden du underskriver. Som boligkøber kan det dog være nervepirrende at vente med at sige ja til en bolig, som en række andre købere står i kø til at byde på. Derfor vælger mange købere at underskrive købsaftalen med det samme i stedet for at skulle vente på, at advokaten når at læse aftalen igennem. Det er som udgangspunkt et uheldigt valg, men står du som køber og er tvunget til enten at underskrive kontrakten med det samme eller at se din drømmebolig blive solgt til en anden, har du stadig en mulighed for at sikre dig. Du kan nemlig underskrive købsaftalen med forbehold. Det betyder, at købsaftalen er underskrevet, men at du efterfølgende kan lade din advokat læse den igennem, før den endeligt godkendes. Hvis din advokat ikke mener, at aftalen skal gennemføres, kan du fortryde købet, typisk inden for 3-5 dage efter underskrivelsen. På den måde kan du både umiddelbart sikre dig din drømmebolig og undgå at indgå en aftale, som du måske senere vil fortryde.

Søren Sørensen
Advokatanpartsselskab
Rådhustorvet 3 2
3520 Farum
Tlf: 23 25 52 96