Effektiv behandling af hælespore

Hælespore

Hælespore er en irritationstilstand i foden. Det skønnes, at hele 10 procent af befolkningen på et tidspunkt får hælespore, og derfor taler behovet for effektiv behandling for sig selv.

Ikke desto mindre har det længe været vanskeligt at behandle tilstanden inden for en rimelig tidsramme. For ved traditionel afspænding af foden oplever mange først forbedringer efter 1-2 år! Dette er lang tid, når man har smerter ved hvert enkelt skridt, og derfor er det godt, at moderne fysioterapeutiske behandlinger kan få bugt med hælespore.

Hvad er hælespore?

Selvom navnet ’hælespore’ antyder, at det er i hælen, der er opstået problemer, er det faktisk senepladen under foden, der er roden til problemet. Senepladen løber i svangen under foden og hæfter på hælen, og det er når, der opstår en irritationstilstand i denne seneplade, at man taler om hælespore.

Derfor er symptomerne på hælespore oftest smerter under hælen og på indersiden af hælen. Smerterne kan stråle frem i foden, og disse mange gener gør det smertefuldt at gå. Særligt slemt er det typisk om morgenen og eller efter man har siddet stille længe, hvor foden har været i ro.

Gang og løb på hårdt underlag er udløsende faktorer for tilstanden, da dette belaster senerne i foden. Derudover kan mangel på afdæmpning i skosåler også fremprovokere hælespore.

Træning er vejen frem

Mange tror fejlagtigt, at den eneste måde at komme hælespore til livs på, er ved at aflaste foden. Hvile kan også lindre nogle smerter, men vil du helt af med dine gener og smerter hurtigst muligt, bør du gå anderledes til værks: træning.

Træning er vejen frem, hvis du vil have effektiv behandling af hælespore. Foden indeholder mange små muskler, og træner du disse, vil du kunne aflaste nogle af fodens sener. En stærk fod kan bedre klare de belastninger, som foden udsættes for, end en utrænet fod, og derfor kan træning også hjælpe dig med at forebygge hælespore i fremtiden.

Men hvilken form for træning, skal du så kaste dig ud i? Det kan du få svaret på hos dygtig fysioterapeut, som på baggrund af nyeste forskning på området kan vejlede dig i, hvordan du skal træne dine hælespore væk. Faktisk tyder meget på, at kombinationen af særlige skoindlæg og én enkelt øvelse, der skal udføres hver anden dag i tre måneder, er den mest effektive måde at slippe af med hælespore.

Forandringer efter få måneder

Modsat udspænding af muskulaturen i foden, som først giver resultater efter 1-2 år, kan den rette træning allerede give resultater efter tre måneder. Dette gør træning til et yderst godt redskab, og med en fysioterapeut ved din side, kan du således se frem til hurtigt at blive smertefri.
Fysioterapien
Centrumgaden 1
2750 Ballerup
44 65 36 18