Sådan fjerner du pletter fra tøjet

Pletter

Har du fået en plet på tøjet, som bare ikke vil gå af? Der er mange husmorråd, der kan hjælpe dig med at få opløst pletten, og meget af tiden vil en god kogevask kunne klare problemet. Her er en liste over nogle af de mest almindelige pletter og hvordan man fjerner dem. Skulle det ske, at du har en plet, du enten ikke kan fjerne, eller ikke tør fjerne, fordi tøjet er lavet af eksempelvis silke eller et andet dyrt stof, så kan du altid få det renset. Du kan eksempelvis finde et billigt renseri i København, som kan hjælpe dig med at få tøjet helt rent, uden af ødelægge det.

Fedtpletter

Fedtbaserede pletter fjernes lettest, ved en 60 graders vask. Kan tøjet ikke tåle så høj temperatur, kan man lægge det i en opløsning med opvaskemiddel, eller hælde opvaskemiddel på pletten og lade tøjet ligge en dags tid (minimum fire timer). Vask herefter tøjet ved den temperatur, der er angivet på vaskemærket. Virker dette ikke, kan man forsøge sig med mineralsk terpentin, eller med en opløsning af salmiakspiritus.

Make-up

For at få make-up af tøjet, kan pletten væddes med benzin. Herefter vaskes tøjet som normalt. Er der tale om hvidt tøj, kan det være en god idé at vaske med blegemiddel.

Vin

Det store mareridt er rødvin, som har fået lov at ligge. Er det en frisk plet, kan varmt, rindende vand tage langt det værste. Har pletten fået lov at sidde, kan man drysse salt på den, hvorefter den kan duppes med citronsaft. Således trækkes farvestoffet ud af tøjet. Herefter kan en kogevask ofte fjerne resten.

Blæk og tusch

Spritbaseret tusch og blæk er ikke nemt at fjerne, særligt hvis de er mærket med ”permanent”. Er de ikke, kan man prøve at vædde pletten med sødmælk eller opvaskemiddel. Lad tøjet ligge mindst fire timer, hvorefter det vaskes som normalt.

Rødbedesaft

Rødbede farver godt og grundigt. Derfor er det en klar fordel, at skylle tøjet med det samme, hvis du får øje på en plet. Den bedste løsning er at blege, eller bruge en spritopløsning. Herefter kogevaskes tøjet, hvis det kan tåle dette.

Pletter behøver ikke være noget stort problem, men overvej at få tøjet renset, hvis der er tale om klæder, der ikke tåler grov vask. Det kunne eksempelvis være, at man sender sin brudekjole til et renseri efter den store dag, frem for at tage chancen, og selv give sig i kast med blonder og silke.

 

Justin Joy ApS

Nærum hovedgade 88

2850 Nærum

Tlf: 71 20 32 04