Er du i tvivl om hvilken dør- eller portløsning du skal vælge?

Industridøre

For at kunne vælge den korrekte dørløsning er det vigtigt at fastlægge følgende: Hvilke to miljøer døren adskiller, den tilgængelige plads samt forhindringer på begge sider af døren og hvilke objekter, eller personer, der skal passere gennem døren og hvor ofte. Baseret på disse overvejelser står det klart at hver industribygning, grundet forskelligt opbygning og indretning, kræver et antal specifikt tilpassede døre.

Grundet de yderst varierende behov i produktioner i forskellige industrier er det vigtigt, at dørløsninger passer præcis til det givne formål. Der findes dørproducenter, som kan levere industridøre, der er godkendt til levnedsmiddel, pharma, retail og industri. Det er derfor relevant at starte med at søge løsninger indenfor dit industriområde, da opbygningen og teknologien i disse typisk er udviklet på baggrund af dette.

Kom godt i gang med at vælge dørløsning

For at komme i gang med at vælge portløsninger til din industribygning skal du først sikre dig, at dørproducenten overholder europæiske standarder. Brandsikrede døre skal have brandcertifikat, og hvis relevant, tjek K-værdier for isolerede døre, og godkendelse til brug i forbindelse med levnedsmiddel.

De fleste industridørløsninger benytter rustfrie ståldøre, hvilket sikrer den nødvendige kvalitet i forhold til holdbarhed, hygiejne, funktion og tæthed. Herunder er der forskellige måder at udforme disse til et specifikt formål, fx form, størrelse, åbningsmekanismer og isolering til frost eller køl. Derudover kan det være nødvendigt at udstyre døren med automatiseret åbning eller adgangskontrol.

Mulighederne i industridøre

Der er følgende generelle kategorier af industridøre: køl, frys, branddør og industridøre til at hæmme spredning af støj og støv. Kølerumsdøre skal være optimeret til brug ved levnedsmiddel, og de findes som hængslede, skydedør eller svingdøre af polycarbonat. Førstnævnte er brugt på et lager med lav aktivitet, hvor sidstnævnte er yderst brugbar i fx kølelagre i supermarkeder med høj aktivitet. Frysedøre er isolerede og typisk hængslede eller skydedøre for at mindske energitab. Branddøre er hængslede eller skydedøre, således at de lukker tæt og hæmmer spredningen af branden. Alle industridøre skal være tætte, således at de hæmmer spredning af lyd, støv og andre partikler. Disse fås som horisontale og vertikale skydedøre, rulleporte og hængslede døre, og dørens egenskaber er tilpasset til dens funktion.

Kort sagt er der mange forskellige løsninger, der kræver mange overvejelser. Derfor kan det være relevant at kontakte en af de certificerede dørproducenter og få vejledning af deres eksperter, så du er sikret en holdbar og funktionel dør mange år frem i tiden.

DAN-doors A/S

Industrivej 19

8660 Skanderborg

87 93 87 00