Hvad karakteriserer det nordiske køkken?

Det nordiske køkken er noget særegent. Traditionelt set har dansk mad ikke været på det kulinariske verdenskort. Typiske retter fra det danske køkken har været tung kost, præget af den barske, nordiske natur og klima, med masser af brun sovs, kartofler og kød. Kosten hos den almindelige dansker har været ret basal, det gjaldt om at lave mad der gav kraft og næring også i de kolde vintermåneder. Det er ikke så sært, at den tankegang præger dansk madkultur helt frem til vore dage, og at stegt flæsk med persillesovs blev kåret som den danske nationalret for ganske nylig.

Dansk madkultur har dog alligevel gennemgået en stille revolution siden årtusindskiftet. Især i storbyerne har man siden nullerne eksperimenteret med traditionerne for at opfinde nye måder at lave mad på, men med udgangspunkt i de gamle traditioner og naturlige råvarer. Det nye nordiske køkken er således karakteriseret ved, at det ikke gør brug af importerede råvarer andet end i ganske minimalt omfang. I stedet tager denne nye kulinariske tradition udgangspunkt i, hvad der findes i den danske natur, såvel som i et vist omfang i de andre skandinaviske lande. Det gælder om at se den lokale natur som et spisekammer, som man som kok kan lade sig inspirere af, og tage udgangspunkt i gamle traditioner og måder at lave mad på, dengang der ikke var fryseretter og importerede varer, der gjorde måltidet til en samlebåndsmanøvre og noget, der hurtigt skulle overstås.

Nordisk Mad

København som kulinarisk fyrtårn

Den nordiske og især danske madrevolution startede i nullerne i København, hvor Noma med sin kompromisløse madkunst satte Norden på det kulinariske verdenskort og inspirerede dusinvis af andre unge, fremadstormende kokke til at tage livtag med de gamle madtraditioner og derved skabe nye og spændende retter. I dag er København som Danmarks hovedstad forvandlet til noget nær et madmekka, hvortil folk fra nær og fjern valfarter for at smage noget af det bedste, som det nordiske køkken kan tilbyde.

I dag findes der et væld af gode restauranter i København Centrum, som alle i større eller mindre grad følger den stil, som Noma lagde for mere end 10 år tilbage. Det ville dog være synd at sige, at de blot er kopier af den første store, succesfulde restaurant inden for ny nordisk madtradition. I dag findes der gode restauranter især i København Centrum, der kan tilbyde noget for enhver smag – og enhver pengepung. En af spillerne i dansk restauration er den nordiske Restaurant Naert midt i København. Her er priserne på et niveau, hvor de fleste kan være med, mens restauranten samtidig holder de nye, nordiske madtraditioner i hævd. Hvis du gerne vil prøve det nordiske køkken, er der således mange muligheder for dette i København.

Restaurant Naert
Pilestræde 63
1112 København K
61 15 71 57